Øg frugtbarheden af din jord ved at give mikrolivet bedre vilkår
Jordens mikroorganismer driver en lang række gavnlige processer, der er essentielle for en sund jord. Øget mikrobiel aktivitet fører til højere næringsstoftilgængelighed samt -retention i jorden. Ved at inkorporere praksisser, der fremmer mængden og diversiteten af mikroorganismer, forbedres jordens evne til at danne aggregater, vandindtrængning og vandretention. På den måde kan man mindske jorderosion og forbedre jordens struktur. Alle disse faktorer skaber mere modstandsdygtige afgrøder og regenererer udpinte jorde.
Der er milliarder af mikroorganismer i bare ét gram jord. Jordorganismerne er en del af et komplekst fødenetværk, primært bestående af bakterier, svampe, nematoder og protozoer, som alle påvirker jordens sundhed.
Men hvad gør dem egentlig så vigtige?
Bakterier udgør den største del af jordens mikroorganismer, både i antal og volumen. De lever i vandfilmen omkring jordpartiklerne og i rhizosfæren, hvor de varetager mange vigtige funktioner. Bakterier er en meget forskelligartet gruppe og kan alt fra at forbedre jordens struktur og gøre næringsstoffer tilgængelige til at fiksere nitrogen fra atmosfæren.
Svampe er vigtige nedbrydere, da de er i stand til at nedbryde materialer, som andre organismer ikke kan nedbryde. De danner også symbioser med planter og hjælper dem med at få adgang til ellers utilgængelige næringsstoffer. Deres små “hyfer” gør det muligt for dem at optage næringsstoffer fra områder, som planterødder er for store til at udnytte. Svampe trives bedst jorde, hvor der ikke pløjes, da pløjning ødelægger svampene.
Nematoder påvirker direkte næringsstoffers tilgængelighed, da de optager nitrogen fra at spise bakterier og frigiver let tilgængeligt ammonium. De er også gavnlige i nedbrydningen af organisk materiale, da deres fødeindtag fremskynder nedbrydningsprocessen.
Protozoer er jordens græssere, da de lever af bakterier og svampe, hvilket frigiver plantetilgængeligt ammonium. De udgør mere end 50% af den bakterielle produktivitet i jorden og forbedrer dermed næringsstofcirkuleringen til gavn for afgrøder.
På grund af alle disse funktioner kan det være gavnligt at tage sig af jordens mikroorganismer. Ved at forbedre deres vilkår, kan man få sundere jorde og mere modstandsdygtige afgrøder.
Hos Agroganic arbejder vi MED jorden og forstår vigtigheden af at tage sig af jordens mikroliv. Kontakt os i dag for at lære mere om regenerativt landbrug og hvordan du kan tage dig af din jords mikrobielle liv og forbedre jordens sundhed!