Sådan kan regenerativt landbrug løse vores problemer

Omlægning til regenerativt landbrug kan hjælpe på klimakrisen, biodiversiteten, gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Læs med for at lære mere om fremtidens grønne landbrug

Klimakrise, biodiversitetskrise, forurening, CO2-udledning – landbruget bliver ofte anklaget for at medvirke til disse problemer, men der er en måde, hvor landbruget kan være en del af løsningen og bidrage positivt til den grønne omstilling: regenerativt landbrug.

Der er mange fordele ved at omlægge, men det komplicerede er, at man ikke bare kan trykke på en knap, og så er alle marker regenerative. Det er en proces, der kan tage nogle år, når man starter ud som konventionel eller økologisk landmand.

“Men det skal man ikke lade sig skræmme af,” siger Hans Henrik Fredsted, der er chef-planteavlskonsulent hos Agroganic. “Efter omstillingen er der nemlig mange fordele at hente, både for landmændene, naturen, klimaet og samfundet.”

Boston Consulting Group udgav også for nylig en rapport om potentialet for regenerativt landbrug i Danmark, der understøtter dette udsagn. I rapporten konstaterer de, at det for en gennemsnitlig konventionel landmand, kan give en op mod 40% stigning i fortjeneste efter en seksårig omstillingsperiode. Derudover giver rapporten et estimat på at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal, ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2 udledninger i 2030.

Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne biologiske processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Hvis regenerativt landbrug har så mange fordele, hvorfor omlægger landmændene ikke med det samme?

For det første er den regenerative bevægelse endnu ikke på den politiske dagsorden i Danmark, på trods af at den er der i mange andre lande. Det betyder, at der hverken er hjælp eller økonomisk støtte at hente i omlægningsperioden, hvis en landmand gerne vil omlægge. Der er endnu heller ikke nogen certificeringsordning, der ville kunne give mulighed for dette, eller så forbrugerne kunne vide at de valgte regenerative produkter.

I Agroganic, hvor de har arbejdet med alle typer landbrug i årtier, er de ikke i tvivl om at regenerativt er fremtiden. “Behovet for effektive landbrugssystemer, der er robuste, højtydende og miljømæssigt ansvarlige, er større end nogensinde. Hvis vi vil fortsætte med at drive landbrug i fremtiden, er vi nødt til at ændre vores metoder,” siger Hans Henrik Fredsted.

Der er også dem, der argumenterer for, at en tilskudsordning slet ikke er nødvendig, fordi dyrkningssystemet i sig selv er en økonomisk fordel for landmændene. Det kan der også være noget om, men omstillingen til regenerativ dyrkning kan være en dyr investering og tage tid, hvilket kan medføre en nedgang i udbytte og indkomst, mens omstillingen står på.

Desuden kan omlægningen være en stejl læringskurve, hvor landmanden skal sætte sig ind i en helt ny måde at dyrke på, få kendskab til nye maskiner, ny teknologi og nye koncepter. Alt dette kræver uddannelse og hjælp, som ikke nødvendigvis er tilgængelig.

Netop dette er Agroganics mission. Agroganic er en landbrugskonsulentvirksomhed, der har arbejdet med de regenerative dyrkningsprincipper i mere end 20 år, og nu hvor den regenerative bevægelse er ved at få fat, står de klar til at hjælpe og uddanne de landmænd, der ønsker at tage springet.

Regenerative dyrkningsmetoder og fordele

Et af nøgleprincipperne i regenerativ dyrkning er at praktisere minimal jordbearbejdning, hvilket vil sige, at landmanden ikke pløjer marken og forsøger at forstyrre jorden så lidt som muligt. Som udgangspunkt skader jordbearbejdning jordens struktur og gør den sårbar over for erosion. Når jordens porer ødelægges under jordforstyrrelser, forringer det jordens evne til både at holde på vandet og aflede vandet, hvilket efterlader afgrøder mere sårbare under perioder med tørke eller skybrud. Jordforstyrrelser frigiver også CO2 og eroderer humus fra jorden, hvilket nedsætter jordens frugtbarhed.

At praktisere pløjefri dyrkning øger jordens organiske stof, beskytter nyttedyr, reducerer CO2-emissioner og har potentialet til at forbedre kulstofbindingen. Foruden alle de gavnlige ting for jordens frugtbarhed sparer landmanden også både brændstof, tid og arbejdskraft ved at dyrke pløjefrit.

Andre nøgletilgange er at have grønne marker året rundt og at dyrke varierede afgrøder. Disse principper forbedrer jordens sundhed og struktur, øger markens evne til at binde CO2 fra atmosfæren, øger biodiversiteten og mindsker nødvendigheden for brug af pesticider og kunstgødning.

Det er ikke en magisk knap, men en sti til en mere bæredygtig fremtid