Skip to main content
  • Companion crops

Companion crops kan hjælpe med at reducere dit input

10. juni 2024

Companion crops (ledsagerafgrøde) er en sekundær afgrøde, der dyrkes sammen med salgsafgrøden – og det er en vigtig del af regenerativt landbrug.

Når det gøres rigtigt, kan companion crops tilføje næringsstoffer til jorden, reducere skadedyrsangreb på slagsafgrøden, minimere ukrudt og spare input,” fortæller planteavlskonsulent David Dresen.

At vælge de rigtige companion crops kan være en glimrende måde at reducere udgifter til input. Nogle companion crops giver dig mulighed for at bruge mindre gødning ved at give næringsstoffer til salgsafgrøderne. Bælgplanter som kløver eller vikke kan tilføre N til jorden på grund af deres nitrogenfikserende evner, mens honningurt er i en symbiose med mykorrhiza-svampe, der kan gøre jordens fosfor tilgængelig. Andre companion crops kan bruges til at bekæmpe skadedyr og ukrudt, hvilket reducerer behovet for insekticider og herbicider.

Vælg derfor den rigtige companion crop i overenstemmelse med hvilke problemer du ønsker at tackle. Companion crops kan sås sammen med eller efter hovedafgrøden, men hvilken strategi der skal bruges afhænger af slagsafgrøde og companion crop. Det er vigtigt at sikre sig, at companion crop’en ikke vokser for kraftigt, og derved er i konkurrence med salgsafgrøden.

At finde den rigtige companion crop strategi er en delikat balance at mestre, og at sikre at dækafgrøden leverer de rigtige fordele, samtidig med at det er vigtigt at sikre, at den ikke udkonkurrerer salgsafgrøden,” siger David og tilføjer, ”Companion crops er en del af landbrugets fremtid, uanset om vi vil det eller ej. Vi kan lige så godt komme i gang med at finde en fordelagtig companion crop strategi før det alligevel bliver en del af lovgivningen.”

At få en succesfuld companion crop kan være en udfordring, men du behøver ikke finde ud af det alene. Kontakt Agroganic for at høre mere om, hvordan vores eksperter kan hjælpe dig med din companion crop strategi.