Forfatter: Marie Nydal

Glyphosat får ofte al opmærksomheden, når vi taler om pesticider. Det er det eneste middel, de fleste uden for landbruget kender navnet på, og ikke overraskende også det mest brugte i verden. Men mens debatten om glyphosat ruller videre, overser vi måske en langt vigtigere diskussion: brugen af insekticider.

Insekticider udgør nemlig den mest belastende gruppe pesticider for både mennesker, dyr og miljø, og her kan det regenerative landbrug være en del af løsningen.

Regenerativt landbrug giver mulighed for at dyrke uden insekticider

En overset, men betydelig, fordel ved at dyrke efter regenerative principper er, at du kan mindske, og nogle gange helt undvære, brugen af insekticider. Langt de fleste landbrugere, der dyrker efter de regenerative principper, stopper typisk helt med at bruge insekticider efter blot 5 år, hvilket er så lang tid det tager, for fødekæderne og de naturlige systemer at genoprettes.

Det skyldes de principper man dyrker efter i regenerativt landbrug, hvor der er fokus på at forstyrre jorden så lidt som muligt, have et diverst sædskifte og bruge efterafgrøder på alle arealer. Disse principper hjælper med at styrke markens eget økosystem, hvilket medfører adskillige fordele, når det kommer til insektbekæmpelse:

• Øget biodiversitet: Flere plantearter, levende rødder året rundt og blomstrende efterafgrøder skaber levesteder og fødegrundlag for nyttedyr som edderkopper, rovbiller, svirrefluer og andre rovinsekter. Bedre vilkår for insekter betyder ofte også flere fuglearter, der også kan være med til at nedbringe mængden af skadedyr.
• Mindre voldsomme angreb: Med flere naturlige fjender i marken bliver angreb fra skadedyr sjældnere og mindre voldsomme.
• Mere modstandsdygtige afgrøder: Et sundere jordmiljø og økosystem giver mere modstandsdygtige afgrøder der er mindre sårbare overfor stress og skadedyrsangreb.
• Mere robust økosystem: Når vi har et dyrkningssystem uden forstyrrelser som mekanisk bearbejdning af jorden, er vi tættere på et naturligt system. Hver gang jorden vendes rundt med en plov, ødelægges hele levegrundlaget for de jordlevende insekter, og de skal starte forfra med at etablere sig i marken hvert år. Mens en mark med levende rødder, stub eller efterafgrøder danner et godt levegrundlag for jordlevende insekter året rundt.

Pesticidbelastning: Insekticider topper

I Danmark måles pesticiders påvirkning på miljø og sundhed bl.a. gennem et produkts Pesticidbelastningsindikator (PBI). Insekticider har typisk langt højere belastningsværdi end både herbicider og svampemidler. Konkrete eksempler er pryretroid-insektmidlerne Mavrik (PBI: 2,8 B/l) og Lamdex (PBI: 2,9), som begge har en væsentlig højere PBI end glyphosat (PBI: 0,1-0,3 B/l). Grunden er bl.a. de aktive stoffers virkning på nervesystemet og deres bredspektrede effekt på insekter.

Små nyttedyr er mest sårbare

Når vi sprøjter mod skadedyr som bladlus, bruger vi typisk midler som de ovenstående pyretroider, der er syntetiske nervegifte. De er effektive mod målinsekterne, men rammer også mange af de små nyttedyr, som ellers hjælper os i marken.

Det er især snyltehvepse, mariehønelarver og rovinsekter, der bliver hårdt ramt. Midlet er typisk doseret så lavt, at det ikke direkte skader større organismer som f.eks. fugle eller pattedyr, men netop de nyttige mikro-rovdyr, der kan holde skadedyr nede naturligt, bliver slået ud. Dermed opstår en ond cirkel, hvor vi bliver endnu mere afhængige af kemisk bekæmpelse.

Hvad er egentlig farligst?

Glyphosat, og andre herbicider, virker ved at blokere en specifik mekanisme i planter, som slet ikke findes i dyr eller mennesker. Det gør det muligt at ramme ukrudtet effektivt uden at påvirke andet liv direkte. Insekticider derimod virker på insekters nervesystem, og her ligner systemet i høj grad det, vi finder hos pattedyr, fugle og mennesker.

Det betyder ikke, at midlerne anvendes i doser, der er farlige for mennesker. Men det betyder, at deres biologiske virkemåde gør dem mere problematiske for det omkringliggende liv, især de nyttige smådyr, vi i virkeligheden gerne vil have flere af i vores marker.

Kom i gang med regenerative metoder og slip for insekticiderne

Vi står simpelthen allerede med et system, der trives uden brugen af insekticider, og det mener vi burde få meget mere opmærksomhed, end det gør i dag. Landbruget står ikke til at kunne undvære glyphosat i morgen, men vi har faktisk mulighed for at droppe insekticiderne, når vi regenererer fødekæden på markfladen.

Med regenerative dyrkningsmetoder kan vi dyrke på en mere hensigtsmæssig måde, både i forhold til miljøet og vores tid. Der er mange fordele at hente ved at omlægge til regenerativ dyrkning, og hvis du er interesseret, så kan du læse mere om, hvordan du kan komme i gang HER eller om andre fordele ved at dyrke regenerativt HER.