Forfatter: Kea-Lena Talbot

Regenerativt landbrug for begyndere – forstå kerneprincipperne

Begrebet regenerativt landbrug er blevet uundgåeligt når man taler om bæredygtige dyrkningsmetoder. Men hvad betyder det, og hvorfor taler alle pludselig om det?

Baggrund

Traditionel konventionel landbrugspraksis har domineret landbrugssystemet rundt om i verden i årtier. Dette har først til mange negative effekter, såsom degradering af jorden, frigivelse af CO2, vandforurening, eutrofiering og tab af biodiversitet.

På grund af en øget bevidsthed om miljøkriser og jordsundhed, har både landmænd og forskere fokuseret på dyrkningsmetoder som afbøder disse negative effekter. Mange af disse praksisser er gamle, traditionelle principper, som var nødvendige, da det var sværere at dyrke jorden, men nogle af praksisserne er nye og først nu udbredt tilgængelige på grund af teknologisk innovation.

I sit hjerte er regenerativt landbrug centreret omkring flere kerneprincipper designet til at genoprette og forbedre økosystemet: Minimal jordbearbejdning, godt sædskifte, dækafgrøder og reduktion af syntetisk input.

Mange andre praksisser såsom præcisionslandbrug, husdyrsintegration, tilførsel af organisk materiale, biodiversitetsstriber, recirkuleret gødning, agroskovbrug, anvendelse af bladgødskning, ledsageafgrøder, levende jorddække, og bælgplanteintegration kan være værdifulde værktøjer i regenerativt landbrug, men denne artikel fokuserer på kerneprincipperne.

Regenerative kerneprincipper

• Minimal jordbearbejdning:

Traditions jordbearbejdning forstyrrer jordens struktur, skader mikrobielt liv og frigiver lagret kulstof til atmosfæren. Regenerativt landbrug anvender teknikker helt uden eller med minimal jordbearbejdning, der bevarer jordens integritet og fremmer kulstofsbinding.

• God afgrøderotation:

Monocropping udtømmer jordens næringsstoffer og øger sårbarheden over for skadedyr og sygdomme. I modsætning hertil gør en god afgrøderotation at jordsundheden forbedres, skadedyrscyklusser forstyrres og næringsstofkredsløbet forbedres. Undersøgelser har vist, at en god afgrøderotation kan øge afgrødeudbyttet med 10-15 % sammenlignet med monokultursystemer.

• Permanent jorddække med dækafgrøder:

At holde jorden dækket året rundt med dækafgrøder forhindrer erosion, forbedrer vandretention og forbedrer jordens organiske stof. Dækafgrøder, såsom bælgfrugter, fikserer også atmosfærisk nitrogen, hvilket reducerer behovet for syntetisk gødning. Beviser tyder på at dækafgrøder kan reducere jorderosion med mere en 90% og øge jordens organiske stof med op til 1% årligt.

• Reduktion af syntetisk input:     

Overforbrug af syntetisk gødning og pesticider kan forringe jordens sundhed og skade gavnlige organismer. Regenerativ dyrkning lægger vægt på brugen af organisk input og biologiske skadedyrsbekæmpelsesmetoder.

Hvorfor er det ikke mere udbredt?

På trods at dets mange fordele er regenerativt landbrug stadig ikke udbredt. Årsagerne til dette er komplekse og talrige, herunder mangel på praktisk viden og uddannelse, økonomiske incitamenter og støttende politikker.

Det kan være en kompliceret proces at komme i gang med regenerativt landbrug, hvis man har dyrket på en bestemt måde hele livet. Derudover kan der være en startomkostning til nyt udstyr, rådgivning og afgrødesorter, samt en periode med lavere udbytte, mens det nye system falder på plads over 3-6 år. Hvis der ikke er økonomisk hjælp eller incitamenter til at komme i gang, kan det være en for stor opgave for mange landbrugere at tage springet.

Hvor kan jeg lære mere?

Tjek vores artikelside, hvor vi har en række indlæg der dækker mange aspekter af regenerativt landbrug i dybden. Hvis du har landbrug eller en aftagervirksomhed, og ønsker at komme i gang med regenerativt landbrug, kan du kontakte os hvis du har lyst til at høre mere.

Deltag i den grønne revolution: Hvordan virksomheder og organisationer kan hjælpe regenerativt landbrug i gang

I en tid, hvor et stigende antal virksomheder stræber efter at tage ansvar for deres produktionsmetoder og bidrage positivt til miljøet, er regenerativt landbrug vejen frem. Dette paradigmeskifte er ikke kun relevant for landbrugssektoren, men for alle organisationer der søger en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Agroganic hjælper dig på din regenerative rejse

Er din virksomhed i øjeblikket involveret i regenerativt landbrug eller ønsker du at være det? Har du brug for en pålidelig partner med mere end 30 års erfaring. Hos Agroganic betragter vi os selv som frontløbere i den regenerative bevægelse, klar til at assistere dig i enhver sammenhæng inden for feltet.

Til landbrugere tilbyder vi direkte assistance med landbrugsrelaterede udfordringer, lige fra at komme i gang med regenerative dyrkningsmetoder til at forstå og løse komplekse problemstillinger inden for dit specifikke landbrugssystem. Vores konsulenter besidder omfattende ekspertise inden for regenerativ dyrkning og er udstyret med viden til effektivt at guide dig.

For virksomheder og organisationer udvider vi vores assistance med opgaver af alle størrelser i forbindelse med at sætte regenerativt landbrug på dagsordenen. Vi udvikler handlingsplaner og yder støtte fra det allerførste skridt mod en regenerativ vej.

Dybdegående praktisk viden

Som førende på området har vores team af konsulenter en omfattende viden om regenerative dyrkningsmetoder, og hvordan de kan implementeres i din virksomhed. Desuden har vores team dybdegående erfaring med den relevante teknologi, lige fra maskiner, droner og GPSP-udstyr til software og apps.

Så er din virksomhed klar til at blive en aktiv deltager i den regenerative bevægelse? Vi står klar til at hjælpe dig med at gøre en positiv forskel. Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Companion crops (ledsagerafgrøde) er en sekundær afgrøde, der dyrkes sammen med salgsafgrøden – og det er en vigtig del af regenerativt landbrug.

”Når det gøres rigtigt, kan companion crops tilføje næringsstoffer til jorden, reducere skadedyrsangreb på slagsafgrøden, minimere ukrudt og spare input,” fortæller planteavlskonsulent David Dresen.

At vælge de rigtige companion crops kan være en glimrende måde at reducere udgifter til input. Nogle companion crops giver dig mulighed for at bruge mindre gødning ved at give næringsstoffer til salgsafgrøderne. Bælgplanter som kløver eller vikke kan tilføre N til jorden på grund af deres nitrogenfikserende evner, mens honningurt er i en symbiose med mykorrhiza-svampe, der kan gøre jordens fosfor tilgængelig. Andre companion crops kan bruges til at bekæmpe skadedyr og ukrudt, hvilket reducerer behovet for insekticider og herbicider.

Vælg derfor den rigtige companion crop i overenstemmelse med hvilke problemer du ønsker at tackle. Companion crops kan sås sammen med eller efter hovedafgrøden, men hvilken strategi der skal bruges afhænger af slagsafgrøde og companion crop. Det er vigtigt at sikre sig, at companion crop’en ikke vokser for kraftigt, og derved er i konkurrence med salgsafgrøden.

”At finde den rigtige companion crop strategi er en delikat balance at mestre, og at sikre at dækafgrøden leverer de rigtige fordele, samtidig med at det er vigtigt at sikre, at den ikke udkonkurrerer salgsafgrøden,” siger David og tilføjer, ”Companion crops er en del af landbrugets fremtid, uanset om vi vil det eller ej. Vi kan lige så godt komme i gang med at finde en fordelagtig companion crop strategi før det alligevel bliver en del af lovgivningen.”

At få en succesfuld companion crop kan være en udfordring, men du behøver ikke finde ud af det alene. Kontakt Agroganic for at høre mere om, hvordan vores eksperter kan hjælpe dig med din companion crop strategi.

At drive landbrugsvirksomhed i Baltikum er ikke for sarte sjæle. Den enorme størrelse af de store ejendomme kræver hårdt arbejde, beslutsomhed og et stort kendskab til stedet som skal forvaltes. Ingen kan gøre det alene.

Det var sådan, Agroganic gjorde sit indtog i landbrugsrådgivning i Baltikum. Agroganic er et team af agronomiske konsulenter, der har hjulpet store landmænd i Baltikum i mere end tyve år. I øjeblikket har Agroganic kunder i alle de baltiske lande og hjælper med at drive næsten 100.000 hektar jord.

Agroganics succes er dog ingen tilfældighed. Vores team af erfarne konsulenter har den viden der skal til at løse udfordringerne i disse typer landbrug og vi ved, hvordan den viden omsættes til handling. At forstå det daglige arbejde og de unikke behov for enhver ejendom er grundlæggende for at skabe økonomisk blomstrende virksomheder.

Derfor har vores konsulenter alle mange års praktisk erfaring med gårddrift. Vi forstår hvor vigtig enhver investering er, og vi ved hvad der virker, og hvad der ikke gør, fordi vi har prøvet det hele. Vi har bygget vores forretning på at være eksperter i rationalisering og optimering, samt skabe turn-around-løsninger for mange kunder.

Vi mener, at landbrug skal være økonomisk bæredygtigt, samtidig med at det er miljømæssigt forsvarligt. Derfor har vi arbejdet med regenerative principper fra begyndelsen. Vores erfaring med pløjefri dyrkning er så solidt som det kan blive, og vi følger altid med på de nyeste teknologier og ved hvordan vi implementerer det så det er mest gavnligt for kunden.

Er du interesseret i at arbejde med Agroganic? Ring til os i dag på +45 2010 0096 for at lære mere om vores arbejde, og hvordan vi kan hjælpe dig med din landbrugsvirksomhed.

Din landbrugsvirksomhed, som enhver anden virksomhed, er dybt sammenflettet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige henseender, og denne uadskillelige forbindelse repræsenterer risici, der skal undgås, men også værdifulde muligheder at forfølge, hvis du ved hvordan du kan drage fordel af dem.

Hvis du ejer landbrugsjord, kan det være en fordel af begynde din bæredygtighedsdokumentation for at være på forkant of skille sig ud for potentielle samarbejdspartnere. Mere og mere lovgivning, der har til formål at beskytte miljøet, samt samfundsmæssige og forvaltningsmæssige bæredygtighedsforanstaltninger implementeres hvert år, og som landmand kan det være svært at holde styr på, hvad det betyder for din virksomhed. Et at de nyligt implementerede forslag til Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) kræver, at store virksomheder rapporterer bæredygtighedsforanstaltninger i deres værdikæde. Fra næste år skal store virksomheder rapportere om bæredygtighed i deres værdikæde ved hjælp af standarder udviklet af EU.

Det betyder, at hvis du har en landbrugsvirksomhed, der leverer, eller ønsker at levere, råvarer til aftagervirksomheder som for eksempel Nestlé, Orkla eller Unilever, har du mulighed for at være mere attraktiv for dem, hvis du har dokumenteret dine bæredygtighedshandlinger og allerede ved, hvilke yderligere bæredygtighedsindsatser du har tænkt dig at fokusere på. Mange landmænd kæmper med at finde ud af, hvilke bæredygtighedshandlinger der skal prioriteres, men det er hvad en dobbelt væsentlighedsvurdering kan hjælpe dig med.

Bæredygtig udvikling og ESG-rapporter (Environmental, Social og Governance) er kommet for at blive, og i Agroganic kan vi hjælpe dig med at navigere i de muligheder, som produktion på en bæredygtig måde og rapportering om dine bæredygtighedsforanstaltninger giver.

Hvad er en dobbelt væsentlighedsvurdering?

En dobbelt væsentlighedsvurdering er en form for bæredygtighed- og strategianalyse, der vil hjælpe dig med at prioritere dine bæredygtighedshandlinger og gøre det nemmere for dig at beslutte, hvilke indsatser du skal bruge din tid og penge på.

Dette værktøj hjælper dig med at identificere hvilke bæredygtighedsforanstaltninger din virksomhed på prioritere, mens du tager dine specifikke risici og muligheder i betragtning. ’Det dobbelte’ i en dobbelt væsentlighed refererer til at vurdere BÅDE påvirkningen af miljøet og samfundet OG de økonomiske risici eller muligheder forbundet med din virksomhed.

Bæredygtighedsforanstaltninger kan tages for at undgå risici for at påvirke miljøet negativt (såsom forurening), men de kan også tages for at øge mulighederne og påvirke miljøet positivt. For eksempel, hvis du overvejer at implementere regenerative landbrugsmetoder i din virksomhed, kan det påvirke miljøet positivt, samt give større muligheder for at arbejde med aftagervirksomheder, som efterspørger regenerative råvarer.

Agroganics team af konsulenter er eksperter på området og har 18 års erfaring med bæredygtigheds- og strategianalyser fra landbrugs- og finanssektoren, og vi står klar til at hjælpe. Kontakt os her hvis du vil vide mere.

Direkte såning er en let måde at etablere din afgrøde på. Det kan spare tid og omkostninger, og det er godt for jorden. Under direkte såning placeres frø i stubbe af den tidligere afgrøde uden forudgående jordbearbejdning. Dette efterlader jorden porer intakte, bevarer jordens fugtighed og forhindrer spring af jordens frøbank. Minimal jordbearbejdning er et nøgleprincip i regenerativt landbrug og det er en fantastisk måde at regenerere en sund jord på.

Direkte såning har mange fordele, men hvordan sikrer du sig at forholdene er optimale?

“Typiske problemer landmænd står over for, når de vil benytte direkte såning, er problemer med våd jord og kolde jordtemperaturer på grund af halmlaget fra den tidligere afgrøde der forhindrer jorden i at varme op så hurtigt som i en pløjet mark, og at afgrøderne komme frem senere” oplyser planteavlskonsulent Kristian Thomsen.

Heldigvis er der måder at løse alle disse problemer på.

For at benytte direkte såning skal jorden tørres nok op, så kordens porer ikke bliver beskadiget ved kørsel i marken og skaber vandlogning. Det er bedre at vente til jorden er tør nok, end at etablere tidligt og risikere at lukke jordens porer, hvilket forhindrer vandet i at dræne.

Du kan mindske risikoen for våd jord om foråret, hvis du sørger for at have en god jordstruktur med en stor regnormebistand for at skabe makroporer, som vil mindske vandfyldning og skabe bedre drænede marker. Etablering af en god dækafgrøde med pælerødder om efteråret vil også hjælpe med at dræne markerne om foråret.

Hvis du har problemer med kold jord på grund af resthalm fra den tidligere afgrøde, kan det være en fordel at fjerne halmlaget med en halmstrigle, så jorden varmes hurtigere op.

“Direkte såning kan få afgrøderne til at komme lidt senere frem end på pløjede marker, men det kan kompenseres ved at øge antallet af frø ved såning. Den enkelte plante bliver måske mindre busket, men et øget antal planter vil kompensere for det” forklarer Kristian.

Klargøring af et godt såbed er afgørende for en veletableret afgrøde ved direkte såning for at sikre, at frøet er placeret præcist og har god kontakt med jorden. Det er vigtigt at vælge den rigtige såmaskine til marken. Der findes to typer direkte såmaskiner – tandsåmaskine og skivesåmaskine.  Med en tandsåmaskine trækkes en tand gennem jorden, og frøet lægges bagved tanden. Med en skivesåmaskine skærer en rulleskive en rille i jorden, hvor frøet lægges og rillen trykkes ind igen. Der er fordele og ulemper ved begge typer.

En fordel ved tandsåmaskinen er, at det fungerer godt at placere frø under overfladen af afgrøderester, hvilket øger sandsynligheden for, at det kommer i direkte kontakt med jorden. Tandboret skaber også en mineralisering i rillen, som kan hjælpe med tidligere spring af frøene. Ulemperne er dog, at der er risiko for, at afgrøderester på marken kan trækkes med i såmaskinen, og at tanden forårsager lidt mere jordforstyrrelse og som risikerer større spiring fra jordens egen frøbank.

Ved skivesåmaskiner skærer en skive både gennem afgrøderester og dækafgrøder, hvilket gør den bedre egnet til marker med større dækafgrøder, men der er også en øget risiko for at afgrøderester skubbes ind i frørillen. Dette kan kompromittere frøets kontakt med jorden.

Hvis du lige er startet med direkte såning, kan det være en god ide at starte med afgrøder som ærter eller hestebønner, der har store frø og masser af spiringspotentiale, da de er mindre følsomme over for såbedsproblemer. Vårbyg kræver derimod meget præcis såning og optimale forhold for at blive veletableret.

Er du ivrig for at komme i gang med direkte boring eller har du spørgsmål til de metoder, du bruger i øjeblikket? Kontakt planteavlskonsulent Kristian Thomsen på krt@agroganic.com, hvis du vil vide mere.

Vejen til regenerativt landbrug er en rejse, ikke en ændring fra den ene dag til den anden, men det betaler sig i sidste ende. Regenerativ dyrkning resulterer i mere modstandsdygtige afgrøder, mere stabilt udbytte, mindre arbejde og reducerede inputomkostninger. Men hvordan kommer du i gang?

Få mennesker starter som regenerative landmænd, især i stor skala, men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Generelt vil store landmænd nærme sig rejsen til regenerativt landbrug enten som konventionelle eller økologiske landmænd. At være regenerative er ikke en enten-eller-situation, men snarere en skala for, hvor godt du inkorporerer principperne på måder, der giver mening for hvert enkelt felt.

Agroganic har længe arbejdet med stor-skala konventionelle landbrug og omlægning til conservation agriculture (CA) i mange år, før vi valgte at øge ambitionen for bæredygtig dyrkning og gå ind i regenerativt landbrug.

Som det ses af denne figur fra projektet ’Design for Sustainable Agrifood Systems’ af Kristine Fisker og Sara Dømler fra DTU, kan forskellige typer af landbrugssystemer opnår bedre regenerativ praksis, afhængig af deres udgangspunkt. Økologiske landmænd kan også opnå bedre regenerative resultater ved at arbejde hen imod minimal jordbearbejdning, mens CA-landmænd kan arbejde på at reducere deres pesticidforbrug. Konventionelle landmænd er nødt til at arbejde både på deres pesticidforbrug og jordbearbejdningsniveau. Alle tre landbrugsmetoder er valide udgangspunkter, og figuren viser, at der er behov for forskellige tiltag for at blive mere regenerative ud fra forskellige landbrugssystemer.

Regenerativt landbrug er ikke en ensartet løsning. Hver foranstaltning vil påvirke marker på forskellige måder afhængigt af markens historie, jordtyper og lokale forhold som vejr, og det kan tage tid at opnå de ønskede forhold.

Når du har det, overtager naturen mange af opgaverne og gør det nemmere at være landmand. Fordelene taler for sig selv, og regenerativt landbrug øger robustheden af dine afgrøder såvel som din landbrugsvirksomhed.

Hvordan bevæger man sig mod regenerativt landbrug

Der er mange skridt du kan tage allerede i dag for at komme i gang med at gøre din landbrugsvirksomhed regenerativ, og du behøver ikke at gøre det alene. Hos Agroganic er vores konsulenter specialiseret i regenerativ dyrkning og har mange års erfaring med at hjælpe store landbrug med at indarbejde de regenerative principper.

Kontakt os her hvis du har lyst til at høre mere om hvordan du kan komme i gang med regenerativt landbrug.

Dit første spørgsmål kan være: hvad er en ESG-rapport egentlig? ESG står for Environment (E), Social (S) og Governance (G), og at lave en ESG-rapport er en måde at dokumentere den bæredygtige udvikling af din virksomhed. I denne artikel forklarer vi, hvordan ESG-rapporter kan være gavnlige for dig, og hvordan det fungerer.

Landmænd leverer vigtige fødevarer, foder og brændstof til verden. Bæredygtighed kan defineres som at minimere indvirkningen på planeten og samtidig opfylde forbrugernes og samfundets behov. Din landbrugsvirksomhed, som enhver virksomhed, er dybt sammenflettet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige perspektiver, og emnerne repræsenterer muligheder at forfølge såvel som risici, der skal undgås.

Hvis du ejer og dyrker jord, er det en fordel at begynde at dokumentere din bæredygtige indsats og indsatsområder i en ESG-rapport hellere før end senere. ESG-rapportering kan hjælpe med at pege på forretningsmuligheder samt risici for landmænd og jordejere. Samtidig fungerer det som dokumentation for den aktuelle bæredygtighedsindsats og fremskridt. Dokumentationen fungerer som en bæredygtighedsforsikring og risikovurdering for dine interessenter.

Hvad er komponenterne i ESG-rapporten?

E i ESG, miljøkriterier, omfatter de ressourcer, din virksomhed optager, den rest, den udleder, og konsekvenserne for levende væsener som følge heraf. For en landbrugsvirksomhed er vigtige områder at fokusere på vand- og luftkvalitet, natur og biodiversitet, jordens frugtbarhed og optimal ressourceudnyttelse. E omfatter ikke mindst CO2-udledning og indflydelse på klimaændringer.

S, sociale kriterier, omhandler de relationer, din virksomhed har, og det omdømme, den fremmer med mennesker og institutioner i de samfund, hvor du dyrker jorden og driver forretning. For landbruget omsættes S til områder som medarbejdertrivsel og arbejdsforhold, husdyrsundhed og velfærd, samt lokal forankring og samspil med lokalsamfundet.

G, governance, er det interne system af praksis, kontrol og procedurer, som din virksomhed vedtager for at styre sig selv, træffe effektive beslutninger, overholde lovgivningen og opfylde behovene hos eksterne interessenter. At arbejde aktivt med virksomhedens strategi, en grundig risikostyringsordning og tredjepartscertificeringer, som Global GAP, er måder at etablere god ledelse af din virksomhed på.

En stærkt miljø-, social- og governance- (ESG) profil kan skabe værdi for dig på fem væsentlige måder:

Toplinjevækst: En stærk ESG profil hjælper virksomheder med at komme ind på nye markeder og ekspandere på eksisterende markeder, mens det også driver forbrugernes præferencer.

Omkostningsreduktioner: Ressourceeffektivitet er et skridt i den bæredygtige retning, samtidig med at det optimerer det økonomiske resultat.

Produktivitetsløft: En stærk ESG profil kan hjælpe med at tiltrække og fastholde kvalitetsmedarbejdere, hvilket er meget ønskeligt, da medarbejderudskiftning sænker produktiviteten betydeligt. Samtidig kan det øge motivationen og bidrage til en følelse af formål.

Investerings- og aktivoptimering: Når det kommer til ESG, er det vigtigt at huske på, at en gør ingenting-tilgang normalt er en eroderende linje, ikke en lige linje. Mens investeringer for at opdatere din drift kan være betydelige, kan det i sidste ende være den dyreste løsning at fortsætte med at stole på mindre bæredygtige stalde, udstyr eller praksis. Spillereglerne ændrer sig hele tiden: Forbud eller begrænsninger af mindre bæredygtig produktion vil sandsynligvis indføre nye begrænsninger. Forbrugerpræferencer, der flytter markedsandele i retning af større bæredygtighed, vil påvirke markedsværdien af produktionsfaciliteter, herunder gårde, der ikke er opdateret.

Lovgivningsmæssige og juridiske indgreb: Virksomhedens adfærd, der anses for uholdbar af samfundet, er tilbøjelig til at betale skatter og bøder, såsom kulstofemissioner. På den anden side bliver foranstaltninger til større bæredygtighed undertiden subsidieret af regeringen eller EU som tilskud til investering i grøn teknologi eller økoordninger, en del af EU’s CAP-reform, som har til formål at tilskynde til vedtagelse af bæredygtige landbrugsmetoder.

Fordelene ved ESG-rapportering er mange, og hos Agroganic har vores konsulent Kirsten Marie Risbjerg stor erfaring med emnet og står klar til at hjælpe dig med at lave dit ESG-forslag. Kontakt os her for at høre mere om, hvad ESG kan gøre for dig, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Præcisionslandbrug er et fantastisk værktøj til en mere bæredygtig måde at drive landbrug på. Den tilgængelige teknologi giver os mulighed for at opnå højere udbytter, spare omkostninger, øge biodiversitet, og opnå en bedre effektivitet fra mark til mark. Fordelene er mange, men hvordan ved du hvor du skal starte?

Det er vigtigt at tage det et skridt ad gangen. Mulighederne med den nye teknologi uendelige, og derfor er det nødvendigt at starte i det små. Hvert enkelte landbrug skal have undersøgt den mest fordelagtige måde at inkorporere præcisionslandbrug for at opnå sit fulde potentiale.

Det kan reducere omkostninger at benytte præcisionslandbrug til graduering af såsæd, gødning og pesticider, og det er også gavnligt for natur og miljø når dit input kun fordeles der hvor det er nødvendigt. Spotsprøjtning med herbicider kun, hvor ukrudtet rent faktisk er i stedet for hele marken, kan spare op til 60-80 % af herbiciddoserne afhængig af ukrudtstrykket. Med stigende omkostninger til pesticider og kunstgødning, samt strammere lovgivning, kan det betale sig at se nærmere på, hvordan ny teknologi kan hjælpe din landbrugsvirksomhed med forsat at trives i fremtiden.

Hos Agroganic er vores konsulenter eksperter i præcisionslandbrug og i at finde ud af, hvilke løsninger der er optimale til dine marker. Vi tilbyder applikationskort til graduering af såsæd og gødning, såvel som spotsprøjtning, og vi står klar til at hjælpe med udstyr og teknologi som er den bedste løsning til dig. Vi kan også hjælpe dig med datahåndtering: Når din traktor kører i marken, indsamler den værdifuld data, der rummer et enormt potentiale, hvis du ved, hvordan det skal udnyttes. Eksisterende data kan allerede bruges til at optimere effektiviteten på mark-niveau. Indsamlet data kan også være et værdifuldt aktiv i forhandlinger med interessenter, da det giver os mulighed for at vise, hvordan vi bruger teknologi og vores faglige viden til at forbedre vores landbrugspraksis til gavn for miljøet, såvel som vores bundlinje.

Find ud af, hvordan præcisionslandbrug kan være gavnligt for dig, og få en snak om udstyr ved at kontakte vores præcisionsspecialister her.

Regenerativt landbrug opnås ikke fra den ene dag til den anden, men der er mange skridt, du kan tage for at komme dig tættere på det mål. Pløjefri dyrkning er et af nøgleprincipperne i regenerativt landbrug, og hos Agroganic har vi fornøjelsen af at arbejde med kunder, som har lyst til at tage dette skridt.

En af vores kunder, som har været pløjefri i mange år, er Niels Hansen. Niels har ikke pløjet sine marker siden 2008 og ejer ikke engang en plov. Han stoppede med at pløje sine rapsmarker i 90’erne og har siden kun kørt på sine marker med sin direkte såmaskine. Niels lader i stedet dækafgrøderne og mikroorganismerne gøre arbejdet.

Landbruget er i konstant udvikling, og for Niels er det en løbende proces at forbedre sin jord. Han brænder for at arbejde MED sin jord i stedet for imod den for at opdage, hvilke processer den kan klare alene til gavn for både hans virksomhed og natur.

Der er en masse fordele ved at lave landbrug, men for Niels er den vigtigste, at det bliver nemmere at være landmand. Han bemærker, at det kan tage et stykke tid at genoprette jorden, men når du har, gør den meget af arbejdet for dig. For ham er det en stor fordel at spare kostbar tid, når han ikke skal pløje og høvle, og det skader heller ikke at spare penge på brændstof. Og så er det endda godt for jorden.

En anden fordel, Niels har oplevet, er, at han ikke længere skal sprøjte med insekticider, og han har heller ikke sprøjtet med svampemidler de seneste tre år. I stedet gør jorden og afgrøderne arbejdet for ha,. I fremtiden håber han at reducere sit tilførsel af pesticider yderligere.

Hvis Niels’ historie fik dig til at blive interesseret i at lære mere om pløjefri dyrkning, er vores konsulenter hos Agroganic eksperter på emnet og klar til at hjælpe. Kontakt os her.

En guide til at vælge den rette såmaskine til pløjefri systemer og regenerativt landbrug.

Direkte såning (no-till) er et nøgleprincip i conservation agriculture og regenerativ dyrkning, og valget af den rette såmaskine spiller en afgørende rolle for en veletableret afgrøde. “Godt begyndt er halvt fuldendt,” som talemåden siger, og det gælder især når det kommer til en veletableret afgrøde. Hvis det lykkes at lave en ensartet, sund og tæt afgrøde, er man allerede halvt i mål med en god avl. Men hvad skal man være opmærksom på for at vælge den såmaskine, der passer bedst til ens bedrift? Læs med her og få tips til hvordan du vælger såmaskine til direkte såning.

Forskellen på direkte såmaskiner og traditionelle såmaskiner 

No-till såmaskiner skal kunne håndtere sidste sæsons stubbe og strå og er derfor mere robuste. De er designet til at kunne køre og skære igennem store mængder afgrøderester i marken. I forhold til traditionelle såmaskiner har direkte såmaskiner som regel større afstand mellem tænder eller diske, for at kunne lade afgrøderester passere igennem maskinen uden at stoppe til. Desuden er såskærene ofte dyrere per enhed, og derfor er der færre såenheder, hvilket giver en større, men også mere økonomisk rækkeafstand. På almindelige såmaskiner ligger rækkeafstanden omkring 12,5-15 cm mens den på direkte såmaskiner er omkring 16,5-25 cm.
En anden væsentlig forskel er, at når marken ikke pløjes og homogeniseres før såning, er jorden mere hård nogle steder end andre, og derfor skal direkte disksåmaskiner have et højere skærtryk for at kunne holde en ensartet sådybde. En traditionel såmaskine kan have problemer med at arbejde i en uhomogeniseret jord, hvilket kan føre til en uensartet sådybde med huller i afgrøden.

Er disk- eller tandsåmaskine bedst?

Det første store valg er, om man skal vælge disk- eller tandsåmaskine. Begge typer har deres fordele og ulemper, men i sidste ende kommer det an på din bedrift.
Disksåmaskiner er ofte mere præcise i deres sådybde og kan bedre køre igennem efterafgrøder og store mængder halm. Dog er de gerne dyrere at investere i. Derudover skal skærtrykket kunne indstilles, hvilket kræver mere af landmanden for at kunne opnå et optimalt resultat. Desuden har disksåmaskiner tendens til at lave ‘hairpinning’ hvor afgrøderester bliver presset ned i sårillen. Dette kan ødelægge frøenes kontakt med den sorte jord. Hvis man har våd lerjord kan disksåmaskiner også lave glitning af sårillen, så der kommer sårillekompaktion, hvilket kan påvirke rodudviklingen negativt i de tidlige uger af afgrødespiringen.
Tandsåmaskiner er derimod som regel billigere og mere simple. De laver ikke hairpinning og giver lavere risiko for glitning og kompaktion. Dog er de normalt ikke lige så præcise når det kommer til sådybden og kan derfor give en mindre ensartet etablering. De roder også mere i jorden og er mere sarte i forhold til håndtering af afgrøderester i marken.

Men hvad skal jeg så vælge?

Agroganic har afholdt adskillige sådemonstrationer for at svare på netop dette. Vores demoer viser, at tandsåmaskinen i de fleste tilfælde skaber det bedste resultat. På grund af den lavere pris, er den som regel det oplagte valg. Især hvis man har våd eller leret jord med lavt humusindhold, er tandsåmaskinen det mest oplagte valg. Hvis ens jord til gengæld er meget humusholdig og medgørlig, kan det være fornuftigt at vælge disksåmaskinen. Har man en meget sandet jord, er begge typer et sikkert valg, og man må vælge efter temperament.

Kan jeg ikke bruge den såmaskine, jeg allerede har?

Jo, det kan du faktisk i nogle tilfælde godt. Hvis du er ny til no-till og gerne vil afprøve dyrkningssystemet før du går ud og investerer i dyre såmaskiner, kan du godt få din almindelige Horsch Pronto eller Väderstad Rapid til at så direkte, og det kan være en rigtig god måde at øve sig. Det kræver dog en vis portion tålmodighed.

Overvejer du at omlægge til pløjefri dyrkning og har brug for sparring om dine investeringer? Så kontakt Agroganic i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig og din bedrift.

“Regenerativt landbrug” har gennem 2023 været det nye buzzword inden for bæredygtige dyrkningssystemer, men for landbrugskonsulenterne i Agroganic er det meget mere end et buzzword. Principperne om bæredygtige landbrugspraksiser er nemlig præcis det, Agroganic konsulenter har arbejdet med i årtier, og derfor har vi valgt at tage ordet til os. Agroganic har altid stræbt efter at være førende inden for bæredygtigt landbrug, og gennem hele sidste år arbejdede vi intensivt med at få regenerativt landbrug på dagsordenen hos vores kunder og hos store virksomheder. Vi ser flere interessere sig for det end nogensinde før, og 2024 står for alvor i det regenerative landbrugs tegn.

Hvad er det nu lige regenerativt landbrug betyder?

Du har måske hørt ordene “regenerativt landbrug” brugt til højre og venstre, men hvad dækker det egentlig over? Det er sådan set et glimrende spørgsmål, fordi der findes endnu ikke en officiel definition på præcis hvilke principper der skal følges for at et landbrug kan anerkendes som regenerativt. I Agroganic arbejder vi med fire regenerative kerneprincipper: 1) Minimal jordbearbejdning, 2) permanent plantedække, 3) afgrødediversitet, og 4) reduceret syntetisk input.

Det vil sige at Agroganic regenerative marker dyrkes pløjefrit med varierede afgrøder, brug af efterafgrøder der gavner jorden, og minimal brug af kemisk gødning og sprøjtemidler. Alle principperne er bestemt efter hensigten at jorden skal dyrkes på så bæredygtig en måde som muligt. Derfor mener vi også, at det er en del af den regenerative bevægelse hele tiden at holde sig opdateret på den nyeste forskning inden for bæredygtige måder at dyrke på.

Regenerativt er vejen frem

I Agroganic ser vi frem til et spændende år hvor vi fortsat arbejder med at udbrede den regenerative dagsorden. Vi har flere samarbejder med virksomheder liggende klar til det nye år og vi glæder os til de spændende, regenerative udfordringer, vi har i vente. Vores håb for 2024 er at kunne samle mere af industrien og lave projekter på tværs af virksomheder, landmænd og organisationer for at sørge for at den regenerative bevægelse for alvor tager fat.

Hvis du er en del af de landmænd, organisationer eller virksomheder, der ønsker at komme med på den regenerative dagsorden, så kontakt Agroganic i dag for at høre mere om hvad vi kan gøre for at hjælpe jer på vej.

I det regenerative landbrug er vi altid på udkig efter nye metoder, som kan hjælpe os med at forbedre vores jord. Frederik V. Larsen, no-till planteavlskonsulent hos Agroganic, er en af de regenerative landmænd, der eksperimenterer med nye innovative metoder. Hans igangværende projekt handler om at finde den optimale efterafgrøde til at bruge som bunddække. Den research og de markforsøg han har lavet indtil videre peger på, at lucerne kunne være den ideelle kandidat.

Men hvad er et bunddække egentlig? Og hvorfor er det sådan et værdifuldt værktøj i regenerativt landbrug?

Hvis man pløjer, harver, eller efterlader jorden bar efter høst, kan det have uhensigtsmæssige konsekvenser som vind- og vanderosion, tab af næringsstoffer, samt at give optimale vilkår for spiring af ukrudt uden nogen konkurrence. Dette er en del af grunden til at man i regenerativt landbrug stræber efter at holde jorden dækket så stor en del af året som muligt. At indføre et bunddække er én måde at gøre det. Et bunddække er en efterafgrøde, der er sået enten før eller sammen med hovedafgrøden og derefter holdt som et levende bunddække gennem hele sæsonen og sammen med de næste afgrøder i rotationen. At dyrke et bunddække kan hjælpe med at mindske ukrudtstrykket, regulere jordtemperaturen, fordampningen, jordstrukturen, erosion, samt at holde på og tilføje næringsstoffer.

Mange enårige arter bliver brugt som efterafgrøder, men Frederik kan se potentialet i et flerårigt bunddække (en flerårig efterafgrøde), hvilket er grunden til at han begyndte at eksperimentere med lucerne som et bunddække i sine kornmarker. Lucerne har en række gavnlige egenskaber, der gør, at den egner sig godt som bunddække, især i korn; Den er flerårig, den fikserer nitrogen fra luften, den er en pælerod, den er herbicidtolerant, og den har potentialet til at mindske spredningen af svampesygdomme som septoria.

Skal ikke gensås hvert år

Som regel gensås efterafgrøder hvert år, og ofte på et tidspunkt af året hvor der er meget andet at se til i marken. Hver gang man skal etablere en afgrøde, melfølger der risici. Med en flerårig afgrøde undgår man, det stress der følger med at sørge for, en efterafgrøde bliver veletableret hvert eneste år. Men no-till teknikker kan man beholde lucernen i jorden som bunddække i en årrække og blot etablere nye hovedafgrøder i bunddækket hvert år.

Mindsker forbruget af nitrogenholdig gødning

Ligesom mange andre populære efterafgrøder er lucerne en bælgplante, hvilket betyder, den kan fiksere nitrogen. Og ikke nok med det – lucerne er også særligt effektiv til det og leverer højkvalitets biomasse, hvilket gavner jordens frugtbarhed. Både fra et miljømæssigt og et økonomisk perspektiv er det ønskværdigt at mindske forbruget af uorganisk gødning, og siden lucerne er i stand til at fiksere op til 400 kgN/ha årligt, eller 100 kgN/ha som et bunddække uden for sæson, kan det levere værdifuldt nitrogen til hovedafgrøden.

Mindsker rodkonkurrencen

En anden ønskværdig kvalitet ved lucerne er, at ulig mange andre bælgplantearter, der bruges som bunddække, har den en dyb pælerod. Kornafgrøder har overfladiske trævlerødder, så hvis man vælger et bunddække, der også har trævlerødder, øger det konkurrencen mellem afgrøderne, hvilket fører til lavere kornudbytter. Lucernes pælerod gør, at den kan gro dybere ned i jorden og udnytte en anden del af jordprofilen end kornet kan, hvilket medfører mindre konkurrence mellem afgrøderne.

Kan stadig benytte kemisk ukrudstbekæmpelse

Lucernes kraftige pælerod gør, at den kan tolerere høje doser herbicid sammenlignet med andre efterafgrøder med overfladiske trævlerødder, hvilket gør det muligt stadig at sprøjte for græsukrudt uden at slå lucernen ihjel.

Mindsker spredningen af svampesygdomme

Et bunddække med lucerne har også potentialet til at reducere smittetrykket af svampesygdomme som septoria. Der bliver stadig lavet research for at undersøge effekten i marken, men teorien er som følger; Septoria inficerer afgrøder ved at blive plasket op fra jorden af nedbør. Men siden septoria kun smitter værtsplanter, bliver septoriasporerne inaktive, når de lander på en afgrøde, der ikke er en værtsplante. Siden et bunddække sørger for at jorden er dækket året rundt, bliver færre septoria sporer sendt i cirkulation ved regn-jord-kontakt. Lucerne er ikke en værtsplante for septoria, så sporerne bliver inaktive, når de lander på dens blade, og siden den flerårige lucerne allerede er veletableret før hveden kommer frem, har lucerne potentialet til at reducere smittetrykket betydeligt.

Lucerne lader dermed til at have et stort potentiale som en flerårig bunddækkeafgrøde, og hvis du gerne vil følge med i Frederiks bunddækkeeksperimenter, kan du finde ham på X som @FredVLarsen og hans opdateringer fra markforsøgene under hashtagget #livingmulch.

Hvis du er interesseret i at komme i gang med at dyrke efterafgrøder eller bunddække, kan du kontakte os i dag for at lære mere om hvordan vi kan hjælpe dig.

Jordens frugtbarhed er fundamentet for en sund og produktiv afgrøde. En frugtbar jord kendetegnes ved evnen til at forsyne afgrøder med nødvendige næringsstoffer og opretholde optimal dræning og vandretention. At forstå, hvordan man dyrker en frugtbar jord, er afgørende for en produktiv afgrøde. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan jordens frugtbarhed påvirker udbyttet og kvaliteten af afgrøder samt vigtigheden af velovervejet jordforvaltning med regenerative metoder.

Sammenhængen Mellem Jordens Frugtbarhed og Afgrødeproduktivitet

Jordens frugtbarhed handler primært om tilgængeligheden af essentielle næringsstoffer. Sund, frugtbar jord indeholder en afbalanceret forsyning af makronæringsstoffer (kvælstof, fosfor og kalium) og mikronæringsstoffer (såsom jern, zink og kobber). Disse næringsstoffer er afgørende for plantevækst, da de påvirker alt fra rodudvikling til fotosyntese. Frugtbare jorde forsyner planterne med de nødvendige næringsstoffer, de skal bruge for at vokse og modstå sygdomme og skadedyr. Hvis jorden mangler essentielle næringsstoffer, bliver planter stressede og mere modtagelige for en række problemer, hvilket fører til nedsat produktivitet. Frugtbar jord resulterer også i højere udbytter og bedre kvalitet af afgrøder.

Metoder til Forbedring af Jordens Frugtbarhed

Udover en jords oprindelige egenskaber, som indholdet af sand og ler, er det afgørende for frugtbarheden, hvordan du forvalter din jord. Konventionelle metoder som pløjning kan føre til at jordens kulstofsindhold falder, og at lade jorden stå bar i lange perioder kan forårsage udvaskning af værdifulde næringsstoffer som kvælstof. Hvordan du forvalter din jord er vigtigt for at sikre jordens frugtbarhed, men hvis du følger regenerative metoder, kan du opbygge jordens frugtbarhed over tid.

Minimal jordbearbejdning: Jordstruktur er en vigtig og ofte overset faktor for jordens frugtbarhed. En jord med en god porøs krummestruktur vil være i stand til at holde på vandet i længere perioder, hvilket er gavnligt under de hyppigere tørkeperioder, som mange landmænd oplever. Samtidig er en porøs jord ikke lige så tilbøjelig til at blive oversvømmet, fordi den kan dræne overskydende vand i perioder med intens nedbør. Hvis man omlægger til no-till hjælper regnorme og mikroorganismer med at opbygge en god jordstruktur, der er fundamentet for en frugtbar jord.

Afgrøderotation: En anden vigtig strategi for at opretholde jordens frugtbarhed er afgrøderotation. Ved at skifte mellem forskellige afgrøder i sædskiftet, kan du forhindre udpining af jorden og udnytte forskellige dybder af jordprofilen. Forskellige afgrøder har forskellige næringskrav, så afgrøderotation hjælper med at opretholde en afbalanceret næringsstofprofil. Samtidig er det en central strategi til at bryde skadedyrscyklusser.

Efterafgrøder: Plantning af efterafgrøder og at holde jorden dækket efter høst af hovedafgrøden kan hjælpe med at forbedre jordens frugtbarhed. Efterafgrøder kan opsamle overskydende næringsstoffer i jorden og gøre dem tilgængelige for næste års hovedafgrøde. Derudover kan efterafgrøder fra ærteblomstfamilien fiksere kvælstof fra atmosfæren, hvilket bidrager til jordens frugtbarhed. Efterafgrøder kan også hjælpe med at opbygge organisk stof i jorden, da det at have voksende afgrøder i jorden året rundt kan gøre det muligt for The Liquid Carbon Pathway at finde sted.

Organisk Materiale: At tilføje organisk materiale som kompost, gødning eller halm er en værdifuld metode til at opbygge jordens frugtbarhed. Det forbedrer jordens struktur, evne til at holde på fugt, og giver en langsom frigivelse af næringsstoffer. Regelmæssig tilføjelse af organisk materiale til jorden hjælper med at opbygge langvarig frugtbarhed.

Forbedring af jordens mikrobielle liv: Jordens mikroorganismer driver en række gavnlige processer, der er afgørende for en sund jord. Øget mikrobiel aktivitet fører til øget tilgængelighed af næringsstoffer for afgrøden. Derudover kan et diverst mikrobielt liv i jorden også forbedre jordens aggregatdannelsesegenskaber, vandgennemtrængningsevne og vandretention, samt mindske erosion.

Konklusion:

Jordens frugtbarhed er grundlaget for afgrødeproduktivitet og påvirker alt fra vækst til modstandsdygtighed mod sygdomme. Det handler ikke kun om næringsstoffer, men om en balance, der kræver en velgennemtænkt strategi. Regenerative metoder som no-till, afgrøderotation og efterafgrøder spiller afgørende roller i at bevare en sund jord. Disse metoder forhindrer udpining af jorden, forbedrer vandretention og bidrager til jordens generelle sundhed. Ved at prioritere bæredygtige jordforvaltningspraksisser sikrer vi, at vores jorde bliver ved med at være frugtbare og vores afgrøder produktive.

Læs med og få en mere nuanceret holdning til debatten om RoundUp

EU-kommissionen har fornyet godkendelsen af glyphosat (aktivstoffet i RoundUp) med 10 år til forargelse for aktivister og miljøorganisationer. Men ved du hvad miljø-konsekvenserne af alternativerne er?

I Agroganic er vi glade for glyphosat, og det er klart, vil nogen måske sige, fordi vi er en landbrugsvirksomhed. Men det stikker dybere end det. Vi er nemlig også glade for natur, biodiversitet og bæredygtighed. Synes du det virker som modstridende holdninger? Så læs med her.

Lad os snakke om alternativerne

Vi vil allesammen gerne have mad på bordet. Det kræver, at vi dyrker jorden, hvilket inkluderer ukrudtsbekæmpelse på den ene eller anden måde. Hvis glyphosat forbydes, er der kun ét alternativ: jordbearbejdning.

Hvorfor kan man ikke bare vælge et mere skånsomt middel? Fordi det ikke findes. Roundup er det mest benyttede ukrudtsmiddel på verdensplan, netop fordi det er det mest gennemtestede, skånsomme og effektive middel, der eksisterer. Det er det eneste bredspektrede herbicid, der er godkendt i EU. Andre steder i verden bruges midlerne paraquat og glufosinate som bredspektrede ukrudtsmidler, men disse er ikke tilladt i EU på grund af deres langt større toxicitet og miljøkonsekvenser.

Hvis vi derimod er nødt til at lægge kemien på hylden og bekæmpe ukrudtet mekanisk, skal vi pløje og harve. Problemet med dette er, at jordbearbejdning har negative konsekvenser for klimaet, jordsundheden og biodiversiteten. Pløjning er i sagens natur en total habitat-destruktion, der ødelægger levesteder, ikke kun for ukrudtet, men også for insekter, svampe, regnorme, jordrugende fuglearter, og andre jordlevende organismer. Siden glyphosat kun virker på grønne planter, er det en meget mere skånsom metode, der påvirker langt færre organismer.

Glyphosat er vejen mod færre sprøjtemidler

Det er derfor, vi i Agroganic tror på, at pløjefri, regenerativ dyrkning er en del af fremtidens bæredygtige landbrug, og det inkluderer glyphosat. Glyphosat gør det muligt at dyrke på måder, der er meget mere skånsomme overfor omgivelserne. Alle, der arbejder med regenerativt landbrug på storskala, ville være nødt til at omlægge og dyrke på en mindre bæredygtig måde med flere pesticider, hvis glyphosat blev forbudt.

I regenerativ dyrkning benytter vi os af principper, der gør, at vi i vid udstrækning kan undgå at sprøjte. For eksempel ved ikke at lave jordbearbejdning kan der leve mange flere nyttedyr i marken, som hjælper med at bekæmpe skadedyr. Det gør, at mange regenerative landmænd ikke behøver at sprøjte med insekticider, eller sprøjter langt mindre end i konventionelt dyrkede systemer.

Desuden er et kerneelement i regenerativ dyrkning at bruge efterafgrøder, der tilfører næring til jorden, forbedrer jordstrukturen og mindsker udvaskning, men disse skal typisk nedvisnes med glyphosat i foråret for at kunne så hovedafgrøden.

Mængden af ukrudtsbekæmpelse, der er nødvendig i regenerative systemer, er typisk også mindre end i konventionelle og økologiske. Det skyldes, at når der ikke pløjes, bliver der ikke vendt rundt i jordens frøbank, hvilket fører til en mindre mængde fremspirende ukrudt. Ved målrettet ukrudtsbekæmpelse med glyphosat og uden at pløje, vil ukrudtsfrø-puljen i jorden blive mindre efter en årrække, og dermed føre til mindre behov for at sprøjte med glyphosat.

Regenerativt landbrug er fremtiden

Debatten om glyphosat er en debat om hvordan vi opnår et mere bæredygtigt landbrug. I Agroganic tror vi på, at et pløjefrit, regenerativt landbrug, er vejen til en mere bæredygtig fremtid, hvor der også er plads til naturen – og det inkluderer indtil videre glyphosat. Når man omlægger til pløjefri dyrkning er man afhængig af at kunne ukrudtsbekæmpe med glyphosat for at få det nye dyrkningssystem til at lykkes.

Det er derfor vi mener at glyphosat er det mest skånsomme alternativ, og derfor vi er glade for EU-kommissionens beslutning om at forlænge brugen af glyphosat.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om pløjefrit og regenerativt landbrug, så kontakt Agroganic i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe.

Læs mere om Agroganic definition af de regenerative principper her: https://agroganic.com/regenerative-agriculture/

Omlægning til regenerativt landbrug kan hjælpe på klimakrisen, biodiversiteten, gøre arbejdet lettere for landmænd og give et mere bæredygtigt produktionssystem. Læs med for at lære mere om fremtidens grønne landbrug

Klimakrise, biodiversitetskrise, forurening, CO2-udledning – landbruget bliver ofte anklaget for at medvirke til disse problemer, men der er en måde, hvor landbruget kan være en del af løsningen og bidrage positivt til den grønne omstilling: regenerativt landbrug.

Der er mange fordele ved at omlægge, men det komplicerede er, at man ikke bare kan trykke på en knap, og så er alle marker regenerative. Det er en proces, der kan tage nogle år, når man starter ud som konventionel eller økologisk landmand.

“Men det skal man ikke lade sig skræmme af,” siger Hans Henrik Fredsted, der er chef-planteavlskonsulent hos Agroganic. “Efter omstillingen er der nemlig mange fordele at hente, både for landmændene, naturen, klimaet og samfundet.”

Boston Consulting Group udgav også for nylig en rapport om potentialet for regenerativt landbrug i Danmark, der understøtter dette udsagn. I rapporten konstaterer de, at det for en gennemsnitlig konventionel landmand, kan give en op mod 40% stigning i fortjeneste efter en seksårig omstillingsperiode. Derudover giver rapporten et estimat på at omlægning af 73% af det danske landbrugsareal, ville kunne reducere op til fire megaton CO2 per år, hvilket svarer til 15% af Danmarks CO2 udledninger i 2030.

Regenerativt landbrug er et dyrkningssystem, der beror på principper som minimal jordbearbejdning, konstant plantedække, varierede afgrøder, og minimering af syntetiske input samt inkorporering af naturens egne biologiske processer til gavn for afgrødedyrkning. Agroganics mission er at hjælpe med at gøre landbruget regenerativt.

Hvorfor omlægger alle ikke med det samme?

Hvis regenerativt landbrug har så mange fordele, hvorfor omlægger landmændene ikke med det samme?

For det første er den regenerative bevægelse endnu ikke på den politiske dagsorden i Danmark, på trods af at den er der i mange andre lande. Det betyder, at der hverken er hjælp eller økonomisk støtte at hente i omlægningsperioden, hvis en landmand gerne vil omlægge. Der er endnu heller ikke nogen certificeringsordning, der ville kunne give mulighed for dette, eller så forbrugerne kunne vide at de valgte regenerative produkter.

I Agroganic, hvor de har arbejdet med alle typer landbrug i årtier, er de ikke i tvivl om at regenerativt er fremtiden. “Behovet for effektive landbrugssystemer, der er robuste, højtydende og miljømæssigt ansvarlige, er større end nogensinde. Hvis vi vil fortsætte med at drive landbrug i fremtiden, er vi nødt til at ændre vores metoder,” siger Hans Henrik Fredsted.

Der er også dem, der argumenterer for, at en tilskudsordning slet ikke er nødvendig, fordi dyrkningssystemet i sig selv er en økonomisk fordel for landmændene. Det kan der også være noget om, men omstillingen til regenerativ dyrkning kan være en dyr investering og tage tid, hvilket kan medføre en nedgang i udbytte og indkomst, mens omstillingen står på.

Desuden kan omlægningen være en stejl læringskurve, hvor landmanden skal sætte sig ind i en helt ny måde at dyrke på, få kendskab til nye maskiner, ny teknologi og nye koncepter. Alt dette kræver uddannelse og hjælp, som ikke nødvendigvis er tilgængelig.

Netop dette er Agroganics mission. Agroganic er en landbrugskonsulentvirksomhed, der har arbejdet med de regenerative dyrkningsprincipper i mere end 20 år, og nu hvor den regenerative bevægelse er ved at få fat, står de klar til at hjælpe og uddanne de landmænd, der ønsker at tage springet.

Regenerative dyrkningsmetoder og fordele

Et af nøgleprincipperne i regenerativ dyrkning er at praktisere minimal jordbearbejdning, hvilket vil sige, at landmanden ikke pløjer marken og forsøger at forstyrre jorden så lidt som muligt. Som udgangspunkt skader jordbearbejdning jordens struktur og gør den sårbar over for erosion. Når jordens porer ødelægges under jordforstyrrelser, forringer det jordens evne til både at holde på vandet og aflede vandet, hvilket efterlader afgrøder mere sårbare under perioder med tørke eller skybrud. Jordforstyrrelser frigiver også CO2 og eroderer humus fra jorden, hvilket nedsætter jordens frugtbarhed.

At praktisere pløjefri dyrkning øger jordens organiske stof, beskytter nyttedyr, reducerer CO2-emissioner og har potentialet til at forbedre kulstofbindingen. Foruden alle de gavnlige ting for jordens frugtbarhed sparer landmanden også både brændstof, tid og arbejdskraft ved at dyrke pløjefrit.

Andre nøgletilgange er at have grønne marker året rundt og at dyrke varierede afgrøder. Disse principper forbedrer jordens sundhed og struktur, øger markens evne til at binde CO2 fra atmosfæren, øger biodiversiteten og mindsker nødvendigheden for brug af pesticider og kunstgødning.

Det er ikke en magisk knap, men en sti til en mere bæredygtig fremtid

Jordens mikroorganismer driver en lang række gavnlige processer, der er essentielle for en sund jord. Øget mikrobiel aktivitet fører til højere næringsstoftilgængelighed samt -retention i jorden. Ved at inkorporere praksisser, der fremmer mængden og diversiteten af mikroorganismer, forbedres jordens evne til at danne aggregater, vandindtrængning og vandretention. På den måde kan man mindske jorderosion og forbedre jordens struktur. Alle disse faktorer skaber mere modstandsdygtige afgrøder og regenererer udpinte jorde.

Der er milliarder af mikroorganismer i bare ét gram jord. Jordorganismerne er en del af et komplekst fødenetværk, primært bestående af bakterier, svampe, nematoder og protozoer, som alle påvirker jordens sundhed.

Men hvad gør dem egentlig så vigtige?

Bakterier udgør den største del af jordens mikroorganismer, både i antal og volumen. De lever i vandfilmen omkring jordpartiklerne og i rhizosfæren, hvor de varetager mange vigtige funktioner. Bakterier er en meget forskelligartet gruppe og kan alt fra at forbedre jordens struktur og gøre næringsstoffer tilgængelige til at fiksere nitrogen fra atmosfæren.

Svampe er vigtige nedbrydere, da de er i stand til at nedbryde materialer, som andre organismer ikke kan nedbryde. De danner også symbioser med planter og hjælper dem med at få adgang til ellers utilgængelige næringsstoffer. Deres små “hyfer” gør det muligt for dem at optage næringsstoffer fra områder, som planterødder er for store til at udnytte. Svampe trives bedst jorde, hvor der ikke pløjes, da pløjning ødelægger svampene.

Nematoder påvirker direkte næringsstoffers tilgængelighed, da de optager nitrogen fra at spise bakterier og frigiver let tilgængeligt ammonium. De er også gavnlige i nedbrydningen af organisk materiale, da deres fødeindtag fremskynder nedbrydningsprocessen.

Protozoer er jordens græssere, da de lever af bakterier og svampe, hvilket frigiver plantetilgængeligt ammonium. De udgør mere end 50% af den bakterielle produktivitet i jorden og forbedrer dermed næringsstofcirkuleringen til gavn for afgrøder.

På grund af alle disse funktioner kan det være gavnligt at tage sig af jordens mikroorganismer. Ved at forbedre deres vilkår, kan man få sundere jorde og mere modstandsdygtige afgrøder.

Hos Agroganic arbejder vi MED jorden og forstår vigtigheden af at tage sig af jordens mikroliv. Kontakt os i dag for at lære mere om regenerativt landbrug og hvordan du kan tage dig af din jords mikrobielle liv og forbedre jordens sundhed!

Forstå The Liquid Carbon Pathway – og hvordan du kan bruge den til at opbygge humus i din jord

Hvad er the Liquid Carbon Pathway?

The Liquid Carbon Pathway (LCP) er en biologisk proces, hvor planter omdanner CO2 fra atmosfæren til carbon i jorden. Planterne bruger noget af den CO2, de optager, til at udskille simple sukkerstoffer gennem deres rødder for at fodre mykorrhizasvampe. Ved at danne symbiose med mykorrhizasvampe hjælper svampene planterne med at få adgang til vand og næringsstoffer som fosfor, kvælstof og zink, som ellers ville være utilgængelige, i bytte for kulstof fra deres vært. Disse rodudskillelser omdannes derefter til stabile humusmolekyler af jordens mikroorganismer.

Rollen af The Liquid Carbon Pathway

I landbrugsjord er vi interesserede i at øge kulstofindholdet i jorden, fordi højere kulstofindhold medfører flere fordele som forbedret struktur, vandholdingsevne og næringsstoftilgængelighed. I landbrugssystemer arbejder vi normalt med at øge kulstofindholdet ved at inkorporere dødt organisk materiale i jorden, hvilket er kendt som “the decomposition pathway” (nedbrydningsvejen (DP)).

LCP og DP fungerer på fundamentalt forskellige måder, og disse forskelle er værd at overveje på grund af deres indvirkning på jordens sundhed og kulstofbinding.

Forskellene mellem LCP og DP

Nedbrydningsvejen (DP) er en aerob proces, der nedbryder organisk materiale, hvilket frigiver CO2. Denne vej tilføjer kulstofrig muld til jorden, men da nedbrydning er en aktiv proces, vil dette kulstof ikke blive i jorden, men i stedet langsomt forsvinde over tid. LCP er derimod en lav-ilt proces, hvor det mikrobielle liv i jorden omdanner rodudskillelser til humus, som er meget stabile forbindelser, der kan blive i jorden i mange år.

Begge processer danner nyt muldlag, men på ganske forskellige måder. DP tilføjer jordkulstof gennem nedbrydning af dødt organisk materiale på jordoverfladen, hvilket resulterer i, at kulstof kun tilføres det allerøverste jordlag. LCP kræver fotosyntese, hvilket muliggør udskillelse af sukkerarter fra planterødderne. Disse sukkerarter gennemgår derefter humificering, hvor de simple sukkerudskillelser samles til mere komplekse og stabile humusmolekyler. Humificeringen er en fire-trins proces, der kræver en række mikroorganismer inklusive mykorrhizasvampe, kvælstof-fikserende bakterier og fosfor-opløsende bakterier, som alle har brug for deres energi fra planterodudskillelser for at eksistere. Denne proces danner muldlag i meget større dybde end gennem DP.

LCP i landbrugsøkosystemer

LCP foregår kun i begrænset omfang i landbrugsjord på grund af de nuværende landbrugspraksisser. Jordforstyrrelser som pløjning og harvning ødelægger fysisk mykorrhizasvampenes hyfer. Desuden efterlades de fleste landbrugsjorde stadig sorte i store dele af året, men for at LCP kan forekomme, skal der være levende, grønne planter, der vokser i jorden.

De svampe, der findes i konventionelle landbrugsjord, er for det meste nedbrydere, hvilket betyder, at de får deres energi fra dødt organisk materiale som afgrøderester. Mykorrhizasvampe får derimod deres energii flydende form fra aktivt voksende planter. Dette betyder, at hvis der ikke er levende planter, der vokser i jorden, kan LCP ikke forekomme, og der dannes ingen humus.

Det er blevet anslået, at LCP opbygger jordkulstof 5-30 gange hurtigere end kulstof, der stammer fra nedbrydning af biomasse over jorden, så hvis vi som landmænd ønsker at øge kulstofindholdet i vores jorde, er det værd at overveje, hvordan vi kan øge LCP.

Dyrkning med Liquid Carbon Pathway

Hvis vi vil have fordelene fra LCP, er følgende værd at overveje:

1. Undgå at pløje. Pløjefri dyrkning tillader mykorrhizasvampe at danne hyfer i jorden.
2. Sørg for at have grønne planter på marken året rundt. Dyrk efterafgrøder (eller living mulch, mellemafgrøder osv.) der sørger for fotosyntese uden for hovedafgrødens sæson, hvilket driver LCP og genererer humus.